Billedet viser Aarhus Havn badet i en glødende orange solopgang, hvor lyset lægger sig som et varmt slør over hele industrihavnen. De høje kraner står som sorte silhuetter mod himlen — ranke, rolige og næsten ceremonielle i deres stillestående posering, som om de vogter over havnefronten.
Vandet er badet i samme varme tone, og refleksionerne spejler både kraner, bygninger og himmel, så horisonten næsten opløses i lys og dis. Den nederste del af billedet viser byens tagflader i dybe skygger, hvor kun enkelte detaljer fanges af solens første stråler.
Det hele har en stille, poetisk storbyenergi:
En havn der vågner, hvor industriens rå former bliver forvandlet til noget næsten æstetisk — et møde mellem menneskeskabte strukturer og naturens farvemættede morgenlys.
